Get Adobe Flash player

KRAV TIL UDFØRELSE AF RUSTBESKYTTELSESARBEJDE


Værksteds Kontrol Ordningen for Rustbeskyttelse – VKO-R, stiller følgende krav til udførelse af rustbeskyttelsesarbejde:


* Salt, smuds og fedtstof skal, ved afvaskning med vand, være fjernet fra undervogn og skærme iht. dokumenterede arbejdsmetoder og behandlingssystem.

* Al tilbageværende rustbehandling skal være fastsiddende til underlaget.

* Undervogn og hulrum skal fremtræde rene og tørre før behandling påbegyndes.

* Anvendte produkter skal være godkendte i henhold til optageleseskriterierne i produktlisten mht. rustbeskyttelsesevne, indtrængningsevne og holdbarhed.

* Hulrumsbehandling skal være påført overalt iht. sprøjteskemaet.

* Rustbeskyttelse på undervogn skal være påført over alt iht. behandlingstype.

* Demonterede dele, eksempelvis inderskærme og dækplader, skal genmonteres korrekt.

* Alle behandlingshuller skal være afproppet. Propper med rustbeskyttelse skal sidde tæt til karrosseriet.

* Bilen skal være kompletteret og fremtræde uden overskud af rustbeskyttelsesmiddel på karrosseriets udvendige sider, i lygter, på udstødningssystemer og på motor, gearkasse m.v.

* Der må ikke forekomme nævneværdig afdrypning i bilens bagagerum og intet i kabinen.